top of page

NAVNESKIFTE OG ÅRSTALSRÆKKEN FOR DE FØRSTE MÅNEDER AF 2025

 

HVIS DU OVERVEJER ET NAVNESKIFTE I 2025, SÅ LÆS FØRST HER, OM DET VIL VÆRE GODT FOR DIG MED NETOP DIN GRUNDVIBRATION AT STARTE NAVNEUDRENSNINGEN I

STARTEN AF 2025.

 

 

 

 

 

2025 er et 9’er år, fordi tværsummen af årstallet bliver 9 - (2 + 0 + 2 + 5 = 9).

1) Vi starter derfor ALLE vores årstalsrække for 2025 i en 9’er-periode, der er under indflydelse af Mars-energierne.

 

I hele 2025 kan vi kollektivt opleve at skulle KNOKLE og KÆMPE ekstra hårdt. 

Der kan være et tema om RETFÆRDIGHED, ikke for hvert vores eget individuelle ego, men på et større globalt plan for hele menneskeheden.

Vores indre KRIGER bliver vækket, således vi for fuld power FULDFØRER vores mål. Vi AFSLUTTER derfor alle en cyklus, idet vi giver slip på dét, der ikke længere tjener os godt ift. vores næste og højere bevidsthedsniveau.

Vi skal være opmærksomme på splid, skænderier, familiekonflikter og temperamentsfulde vredesudbrud, der kan være både impulsive og meget eksplosive.

Indadtil vil det endvidere for os alle i starten af året være en periode med en til tider hård KARMISK OPRYDNING.

(Læs mere om 9'er energier HER)

2) Efterfølgende periode ​er det energierne fra tværsummen af vores GRUNDVIBRATION (dagen vi er født), som indgår i årstalsrækken.

3) Summen af tallene fra de to forudgående perioder, fortæller om de ydre omstændigheder, der har betydning for vores hverdag de første måneder af året.

Hvis du således har en grundvibration, der sammenlagt med tallet 9, medfører nogle talvibrationer, som numerologisk er ekstra udfordrende, så vil din navneudrensning ligeledes startes ret heftigt, hvor du kan føle, at tæppet rives væk under dig.

Navneudrensningen kan være temmelig barsk (læs om navneudrensning HER), især hvis man igennem mange år har levet med et meget uharmonisk numeroskop. Det er derfor yderst vigtigt, at man skifter navn i en periode i årstalsrækken, som giver den mest blide og bløde start på navneudrensningen.

 

Varigheden af skæbneperioderne afhænger af, hvorvidt du har skæbneår eller ej. 

Hvis du har skæbneår, vil årets 3 første skæbneperioder strække sig fra 01. januar til 08. marts.

Hvis du IKKE har skæbneår, vil årets 3 første skæbneperioder strække sig fra 01. januar til 06. juni.

(Læs om skæbnerytmer, skæbneperioder og se om du har skæbneår HER)

 

VEJLEDNING TIL HVILKE GRUNDVIBRATIONER, DER DE FØRSTE PAR MÅNEDER AF 2025 ANBEFALES EVT. NAVNESKIFT, OG HVILKE GRUNDVIBRATIONER, SOM HELST SKAL VENTE LIDT:

OBS: Nedenstående er kun vejledende, idet der kan være flere faktorer, som spiller ind, hvor jeg alligevel vil anbefale navneskift i omtalte årstalsrækkeperiode til trods for, at energierne i januar og februar for din grundvibration ikke er de mest bløde i forhold til starten på navneudrensningsprocessen.

Fx vil jeg altid anbefale navneskift hurtigst muligt, hvis dit nuværende numeroskop er særdeles udfordrende og evt. har nogle energier, som tiltrækker visse sygdomme. 

Endvidere er det også klart bedst hurtigst muligt at få sendt ansøgning til Familieretshuset, hvis du ønsker at få godkendt et eller flere nydannede navne. Hos Familieretshuset er sagsbehandlingstiden p.t. (primo 2025) ca. 8 måneder. Dvs., at du så reelt først får din navneændring hen på efteråret 2025.

 

Det er således vigtigt, du er opmærksom på, at du naturligvis godt kan skifte navn i 2025, selvom du i nedenstående gennemgang af din grundvibration kan læse, det gælder for dig, at de første par måneder af året ikke er så gunstige for et navneskift.

ÅRSTALSRÆKKEN for resten af året vil for os alle være individuel, idet tallene fra vores NUMEROSKOP med livstema, søjle, skæbneperiode og alder bliver trukket ind i årstalsrækken.

Hvis du har grundvibration 1 (du er født den 1., 10, 19. eller 28. i måneden), så er det et SUPERGODT tidspunkt at skifte navn. Tallene i din årstalsrække er 9 + 1 = 10/1. Du kan således forvente nogle ydre faktorer med progressivitet,  held, fremgang og vindermentalitet. 

Hvis du har grundvibration 2 (du er født den 2., 11. eller den 20. i måneden), så er det IKKE et optimalt tidspunkt at skifte navn. Tallene i din årstalsrække er 9 + 2 = 11/2. Du kan således forvente nogle ydre faktorer, der påvirker dig med øget stress, træthed, sårbarhed, udmattelse, pessimisme og andres grænseoverskridende adfærd overfor dig.

Hvis du har grundvibration 3 (du er født den 3., 12., 21. eller 30.), så er det IKKE et optimalt tidspunkt at skifte navn. Tallene i din årstalsrække er 9 + 3 = 12/3. Dvs., perioden kan tiltrække tab, misforståelser, forvirring og offermentalitet.

Hvis du har grundvibration 4 (du er født den 4., 13., 22. eller 31. i måneden), så kan du godt lave navnskifte, hvis du er opmærksom på, at perioden kan tiltrække nye, innovative idéer, men kan også have udfordringer med store omvæltninger og misundelse. Tallene i din årstalsrække er 9 + 4 = 13/4.

 

Hvis du har grundvibration 5 (du er født den 5., 14. eller den 23. i måneden), så er det et SUPERGODT tidspunkt at skifte navn i starten af 2025. Tallene i din årstalsrække er 9 + 5 = 14/5.  Dvs., at du tiltrækker hurtighed i denne periode, især for økonomiske gevinster. Der vil være god kommunikation, og du vil være på rette sted på rette tidspunkt.

Hvis du har grundvibration 6 (du er født den 6. 15. eller 24. i måneden), så er det et SUPERGODT tidspunkt for dig at skifte navn. Tallene i din årstalsrække er 9 + 6 = 15/6. Du kan således tiltrække fremgang, intuition og karisme samt positive forandringer på kærlighedsfronten (evt. graviditet.)

Hvis du har grundvibration 7 (du er født den 7., 16. eller 25. i måneden), så kan det IKKE anbefales, at du skifter navn i starten af 2025. Tallene i din årstalsrække er 9 + 7 = 16/7. De første måneder af året vil du opleve KARMISK OPRYDNING og overvældende udfordringer, der rammer som lyn fra en klar himmel. Navneudrensningen kan derfor i denne periode opleves ekstra barskt. 

Hvis du har grundvibration 8 (du er født den 8., 17. eller 26. i måneden), så er det et SUPERGODT tidspunkt at skifte navn i starten af året. Tallene i din årstalsrække er 9 + 8 = 17/8. Perioden tiltrækker ydreenergier med lederskab og styrke, og så er det en periode, der huskes på både godt og ondt.

Hvis du har grundvibration 9 (du er født den 9., 18. eller 27. i måneden), så er det IKKE den mest optimale periode at skifte navn. Tallene i din årstalsrække er 9 + 9 = 18/9. De ydre energier vil være præget af, at noget skal afsluttes. Det kan ske ved hårdt arbejde og mange styrketests. Du kan opleve perioder med en helt overvældende, indebrændt vrede, som regel pga. nogle uretfærdigheder. Den indestængte vrede kan blive så voldsom, at den medfører eksplosive udbrud.

(Læs mere om tolkningen af tallene HER)

bottom of page